Truede med pistol

To personer efterlyses efter røveri i Thisted.

Pistol.jpg

Politiet i Thisted leder lige nu efter vidner, der har set to personer i mørkt tøj efter et røveri på Refsvej.

Røveriet skete kvarter over ni søndag aften, hvor tre personer fra misbrugsmiljøet sad sammen i en lejlighed på Refsvej, da det ringede på døren.

 - Uden for står to personer med mørkt tøj og elefanthuer. De kommer ind og truer de tre med en pistol-lignende genstand og forlanger penge, forklarer vicepolitikommissær Andreas Søgaard fra lokalpolitiet i Thisted.

De fik dog ingen penge med derfra, men i stedet tager de nogle ting af mindre værdi med sig fra lejligheden.

Set i midtbyen

En halv time efter røveriet blev de to mænd set på Markstræde inde i Thisted. Vidner har forklaret, at den ene bar en rødlig trøje.

Desuden blev de set forlade Markstræde på en knallert.

Politiet vil derfor gerne høre fra flere, der har set dem, eller ved hvad de har lavet på Markstræde søndag aften.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.