Der var tale om et vigepligtsuheld, da to biler mandag morgen kørte sammen i et kryds på Ashøjvej ved Hurup i Thy.
Føreren af den ene bil blev efter uheldet fløjet med helikopter til sygehuset i Aalborg, mens personen bag rattet i den anden bil blev kørt med ambulance til Sygehus Thy-Mors i Thisted.
Begge personer er ifølge Midt-og Vestjyllands Politi uden for livsfare. Der var ingen passagerer i bilerne.