Thy Stål-Byg erklæret konkurs

Selvom ejeren i dag gik den tunge vej til skifteretten - så håber medarbejderne stadig, at virksomheden kan reddes.

180310_THY_STAALBYG001.jpg

 

En af de gamle familieejede virksomheder i Thy blev i dag erklæret konkurs. Thy Stål-Byg kunne trods en pæn ordrebeholdning ikke få økonomien til at hænge sammen. Medarbejderne håber nu på, at det kan lykkes at rekonstruere virksomheden.

Direktør og medejer af Thy Stål-Byg, Jens Søndergaard opgav selv i sidste uge og begærede virksomheden konkurs - en beslutning, der kom uventet for medarbejderne.

72 medarbejdere står nu uden arbejde.

Thy Stål-Byg har produceret stålkonstruktioner og stålspær og har i tre generationer været ejet af familien Søndergaard.

Direktør Jens Søndergaard var i dag for påvirket af situationen til at udtale sig - men han har tidligere udtalt, at han håber på en rekonstruktion.

Se tillidsmand Ove Hansens kommentar til konkurserklæringen her: