Thy Cup truet af dårlig økonomi

Det store håndboldstævne kom sidste år ud med et underskud. Sker det igen, kan det være slut.

Haandbold.jpg

I juledagene bliver dørene slået op til endnu en omgang Thy Cup. Men det kan være sidste gang. Stævnet havde nemlig et underskud på 50.000 kroner sidste år, og hvis det sker igen, kan man blive nødt til at lukke ned for det populære stævne, skriver nordjyske.dk.

Søgt om penge

For at undgå endnu et underskud har man søgt om økonomisk hjælp hos kommunen. 30.000 kroner skal hjælpe med at betale for udgifter til halleje og rengøring. Thisted kommunes børne- og familieudvalg har ansøgningen på dagsordnen i dag tirsdag.  

Stigende konkurrence

Faldende deltagerantal og stigende konkurrence gav underskuddet sidste år, som iøvrigt var første gang i stævnets 34 år lange historie.

- Jeg har dog svært ved at forestille mig, at vi lægger Thy Cup i graven, siger primus motor bag stævnet, Steen Stoltenberg til nordjyske.dk