Thisted tror på 1. division

Det er nu, Thisted har en gylden mulighed for at rykke op i 1. division, vurderer klubbens direktør.

TFC-logoFuld.jpg

2. division er lige om hjørnet i fodboldens verden, og det bliver med en ny struktur med tre puljer a otte hold.

I Thisted ser klubbens direktør, Karl Kristian Guldhammer, historisk gode muligheder for at rykke op i 1. division.

- Det er virkelig nu i den her sæson, vi har muligheden for at rykke op i 1. Division nu. Det er en ny turneringsform, som giver så meget lyst og motivation, og vi skal vise, at vi virkelig er det tophold, som vi går og tror vi er, siger Guldhammer til klubbens hjemmeside.

- Vi har fået ny træner, og nu har vi muligheden for at komme på landkortet, da vi har suppleret op gennem to transfervinduer, vi har spillet gode kampe i foråret.

Thisted i 2. division gruppe 3 lægger ud mod Skovbakken den 7. august.

 /bold.dk