Thisted Bryghus investerer i fremtiden: Nye tanke sætter tryk på bryggeriet

Thisted Bryghus er i fuld gang med at udvide på adressen i Thisted. I dag landede bryggeriets nye, store tanke.

Med cirka 30 millioner kroner investerer Thisted Bryghus i fremtiden, og i dag nåede byggeriet så en vigtig milepæl.

Her ankom bryghuset nye store, tanke nemlig – og uden tanke, intet bryghus. Derfor er de fem nye tanke et afgørende skridt i udvidelsen af Thisted Bryghus.

quoteDet er en rigtig stor dag for Thisted Bryghus

Aage Svenningsen, direktør, Thisted Bryghus

- For tre uger siden, der havde vi vores brygmester i Tyskland for at få det godkendt, og så står vi her i dag, hvor tankene skal ind i bygningen. Det er en rigtig stor dag for Thisted Bryghus, fortæller direktør, Aage Svenningsen. 

Se video: Fem tanke til Thisted Bryghus' nye brygværk belv onsdag formiddag løftet ind gennem taget på den nye bygning.

Tæt på fordobling af produktionen

Med det nye brygværk forventer Thisted Bryghus at kunne øge produktionen fra 3,5 millioner liter øl om året til cirka seks millioner liter om året.

I dag skulle de kæmpestore tanke løftes på plads, og det gør man lettest gennem taget på den nye bygning. I næste uge er det så planen, at tankene sættes helt på plads. Men det kan først muligt, når der er bygget en gangbro i bryggeriet. 

Det nye og udvidede bryghus skulle gerne stå færdig ved årsskiftet.