Tankstation rippet for sprut

En Statoil-tankstation i Hanstholm blev i nat udsat for tyveri. Alkohol og cigaretter forsvandt.

Politi.dk vaebenskjold_0.jpg

 

En målrettet tyveknægt gik i nat voldsomt til værks mod Statoil-tanken på Bødkervej i Hanstholm.

Omkring kl. 03.30 sparkede tyven indgangspartiet ind, og skaffede sig på den måde adgang til beholdningen af vin, spiritus og cigaretter.

Fanget af overvågningen

Gerningsmanden blev fanget af overvågningen, og politiet ved derfor, at de er på jagt efter en mand på omkring 185-190 cm høj. Han havde en lyseblå jakke, lyse jeans og grønne handsker på. Under tyveriet havde han en hætte trukket over hovedet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.