Surfer-ildsjæl til bal hos dronningen

Manden bag Cold Hawaii-brandet bliver nu anerkendt for sin indsats af kongehuset. I november er han inviteret til et royalt arrangement på Fredensborg Slot.

071015RobertSand.jpg

Arrangementet på Fredensborg har til formål at hædre centrale aktører indefor oplevelsesøkonomi og turisme og denne gang er Robert Sand fra Cold Hawaii inviteret med. - Det er helt utroligt stort skulderklap. Ikke bare til de mange frivillige, der kommer til Thy år efter år for at hjælpe med at skabe det bedste stævne på World Cup'en. Men alle i og omkring vores fantastiske område, der utrætteligt arbejder for at gøre vores lille hjørne af Danmark til verdens bedste sted at bo, siger Robert Sand.Kronprins Frederik var i 2013 protektor for Cold Hawaii, og Robert sand tror selv, at det er prinsen, der har sikret ham invitationen.
- Jeg tror, at det er vigtigt for lokalsamfundet, at kongehuset kan se hele vejen fra Amalienborg til Thy. Det så vi i 2013, da kronprinsen besøgte os. Det ser vi nu, og det gør mig helt vildt stolt. Og en smule ydmyg siger Robert Sand.

Robert Sand sammen med Kronprinsen i Klitmøller 2013:

robertogprinsen071015.gif

Den lokale eventmager understreger, at han helst så, at alle Klitmøllers mange frivillige også kom med til bal på slottet. 

- Uden dem kan det ikke lade sig gøre at arrangere World Cup'en, siger han og lover, at han og Friends of Cold Hawaii vil holde deres eget hofbal i Hummerhuset i løbet af vinteren eller foråret for at sende den kongelige anerkendelse videre.