Stor redningsaktion: Mand og hund sank ned i farligt sand

Politiet fortæller, at man ikke kan se på sandet, om det er blødt. Manden og hunden kom uskadte fra ulykken.

Manden blev reddet op med stiger.
Manden blev reddet op med stiger.
Foto: Bo Lehm, Nordjyske

Det blev nødvendigt med en stor redningsaktion, da en mand og hans hund pludselig kom i store problemer på stranden ved Vorupør søndag middag.

- Manden luftede sin hund på stranden, da han var ved at synke ned i noget kviksandsagtigt. Det er en sø af sand, der er så vådt, at det er helt blødt, siger Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Ulykken skete søndag kort før middag, og forbipasserende kontaktede hurtigt beredskabet, der måtte rykke ud med store maskiner for at få manden uskadt væk fra stranden.

Både manden og hunden kom uskadte fra ulykken.
Både manden og hunden kom uskadte fra ulykken.
Foto: Bo Lehm, Nordjyske

Manden kom væk fra det bløde sand ved hjælp af stiger, der blev lagt ud, så han kunne kravle ind. Han blev efterfølgende kørt væk i en ambulance.

Der er flere steder på stranden, hvor der er potentielt farlige søer af sand, og de kan være svære at spotte, fortæller Jørgen Jensen.

- Man kan ikke se det, når man går langs stranden. Sandet er pludselig helt blødt at gå i, siger han.

Både manden og hans hund kom uskadte fra ulykken.