Smadret bro lammer Limfjordstrafikken

Coasteren Ramona, der sejlede ind i Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nr. Sundby, kom fra Skive. Den ødelagte bro lammer nu skibstrafikken gennem Limfjorden.

jernbanebro2.jpg

Skibet anløb Skive Havn tirsdag eftermiddag med 1500 ton træpiller fra Riga i Letland til Skive Fjernvarme. Det sejlede fra Skive i går klokken 16 og ramte Limfjordsbroen cirka seks timer senere. Det skriver SkiveFolkeblad.dk

Ulykken var tæt på at give en fatal togulykke, Et lyntog var nemlig netop kørt over broen, da Ramona ramte broen.

- Det er ikke minutter, vi snakker om. Et minut - det er den størrelsesorden, det drejer sig om. Toget kunne være blevet afsporet og være kørt i vandet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen til TV 2 News.

Det ulykkesramte containerskib er 75 meter langt og 15 meter bredt, og har forårsaget svære skader på broen.

Lammer tog- og skibstrafik

Men det er ikke kun togtrafikken der er påvirket af den smadrede jernbanebro over Limfjorden.

Også skibstrafikken er lammet, oplyser havnekaptajn hos Aalborg Havn A/S, Peter J. Petersen til DR Nyheder.

- I øjeblikket kan broklappen ikke gå op. Det betyder, at alle fragtskibe der skal igennem Limfjorden må sejle nord om via Skagen, forklarer han.

- Vi håber at lukningen bliver en så kort periode som muligt, men vi har hørt at det kan tage op til et halvt år og gør det det, så bliver rimelig træls for de fem vestlige Limfjordshavne,  fortæller formand for Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne Jens Peder Hedevang.

De fem havne - Løgstør, Holstebro-Struer, Skive, Nykøbing Mors og Thisted plus Dankalk Aggersund - har en årlig omsætning på 1,8 millarder kroner. Ifølge Hedevang er omkring 2000 mennesker beskæftiget i havnene og i de virksomheder, som direkte og indirekte er afhængige af trafik på dem. Coasteren sejlede i går ud fra Skive havn med kurs mod Aalborg

skibsrute1.jpg

Kort tid inden coasteren ramte jernbanebroen skød den en fart på godt 7.6 knob (ca. 14 km/t)

skibsrute2.jpg

Coasteren har forårsaget store skader på jernbanebroen.

jernbanebro1.jpg

FOTO: TV2/NORD