Skulle have fjernet knyst på storetå: Nu har 87-årige Kamma fået amputeret store dele af benet

Vi advarer om billeder i artiklen, der kan virke stødende.

Kamma Jeppesen har nu kun 15-20 centimeter tilbage af sit højre ben.
Kamma Jeppesen har nu kun 15-20 centimeter tilbage af sit højre ben.
Foto: Privatfoto

87-årige Kamma Jeppesen fra Thy skulle bare have fjernet en knyst på storetåen på højre fod ved en operation. Men det endte med, at hun måtte få en amputation så langt oppe på benet, at der nu kun er omkring 15-20 centimeter lår tilbage.

Årsagen til, at det er endt så galt, skal findes i manglende kommunikation mellem sygehus, praktiserende læge og det plejecenter, Kamma Jeppesen, der er dement, bor på.

For på grund af sin demens har Kamma Jeppesen kløet sig i såret, og hver gang, hun har gjort det, er der gået blodforgiftning i såret. Det har derfor ført til, at der gradvist blevet amputeret mere og mere af hendes ben.

- Hvis der havde været bedre kommunikation, så havde man kunnet undgå nogle fejl. Det er kommunikationen fra plejehjem til læger, fra læger til sygehus, fra sygehus til plejehjem og igen til os som pårørende. Det går helt galt, fordi der ikke er nogen, der snakker sammen om, hvad der er bedst, og der er ingen, der lytter til hinanden, siger Ruth Lindskog, der er Kamma Jeppesens svigerdatter.

Kamma Jeppesens familie mener ikke, at det plejecenter, som hun bor på, har været ordentlig klædt på til at håndtere den slags sår, som den demente kvinde har fået efter flere operationer.

- På en eller anden måde er der en overlevering, der ikke sker på tilfredsstillende vis. Sygehuset går ud fra, at et plejehjem kan kontrollere sårplejen efter en amputation. Men man får ikke givet informationen videre, så plejehjemmet er klædt på, siger Mette Hansen, der er gift med Kamma Jeppesens papbarnebarn.

Første operation af Kamma Jeppesens skete i april. Siden har hun været under kniven fem gange yderligere.

 
 
Foto: Privatfoto

Forargelse hos Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen bakker op omkring familiens holdning til, at der har været for dårlig sammenhæng, samarbejde og kommunikation i sagen omkring Kamma Jeppesen.

Derfor er Alzheimerforeningens formand, Birgitte Vølund, forarget over, at fjernelsen af en knyst et endt så grelt.

- Jeg er rystet over, at det overhovedet kan lade sig gøre. At man ikke får reflekteret og får taget faglig aktion på det her meget længere tid før. Det er uhørt, siger Birgitte Vølund, hvorefter hun kommenterer på sagens konsekvenser.

- Det er jo næsten leg med menneskers liv, selvom det bestemt ikke er nogen sjov leg. Jeg synes, at det er dybt, dybt alvorligt det her.

Tåbeligt at operere i første omgang

Det er et stort spørgsmål for Kamma Jeppesens familie, at sagen har udviklet sig, som den har.

For helt i første omgang var der tvivl om, hvorvidt en operation overhovedet var det rigtige valg.

- Jeg tænker, at det fra starten af var en tåbelig situation at begynde at operere en 87-årig dement dame for noget så banalt som en knyst. Vi så forskelligt på det. Plejepersonalet oplevede, at hun var voldsomt smertepåvirket af knysten. Det var det, lægerne valgte at høre på. Derfor blev beslutningen taget om, at den skulle opereres væk – for at smertelindre hende. Intentionen var god nok, men det var ikke det, vi som pårørende oplevede, siger Mette Hansen.

 
 
Foto: Privatfoto

I stedet oplevede familien et skred i Kamma Jeppesens demens.

Kamma Jeppesen fik ordineret morfin, men på grund af morfinens virkning blev Kamma Jeppesen mere og mere diffus, urolig og forvirret, og det førte til at hun blev ved med at pille i såret, som derved blev inficeret.

Hun blev som følge af såret og for at sikre, at Kamma Jeppesen ikke ville falde ud af seng eller kørestol, fikseret med en sele.

- Det er jo hårdt at se. For Kamma har altid været en stærk kvinde. Hun er et positivt menneske. Hun har altid været der for alle andre. Så det er hårdt at se, hvis hun skal ende sine dage i en sele. Det, synes jeg, er uetisk, og jeg synes ikke, at vi kan være det bekendt som danskere, siger Ruth Lindskog.

Håber, at man lærer af sagen

Kamma Jeppesen kan ikke få den del af sit ben tilbage, som nu er blevet amputeret.

Hos Alzheimerforeningen håber de nu, at sagen i stedet får systemet til at se indad.

- Der er nogen, der virkelig bør få røde ører, gribe i egen barm og sige: ”Hov, for Søren, det her skal vi gøre bedre.” Det håber jeg inderligt, er det, man kan lære af den her sag. For stakkels Kamma har i hvert fald betalt en høj pris for det her, siger Birgitte Vølund.