Skolelukningsbrag i Thy: Små landsbyer gør klar til overlevelseskamp

I en hal i Vestervig er børn og voksne søndag i fuld gang med maling og skilte. 

I landsbyen Lild er Jens Tilma faret i blækhuset og har skrevet læserbrev til den lokale avis. 

Der står cirka det samme i Jens Tilmas læserbrev som på skiltene i Vestervig. 

Bevar kommunens små landsbyskoler. 

- Det betyder rigtig meget for mange i vores by. Så derfor er det noget, som alle er involverede i fra de helt små til voksne og ældre, fortæller Henriette Steffensen, der er formand for bestyrelsen på Vestervig Skole.

Den kommende tirsdag skal sagen om en ny skolestruktur behandles i kommunalbestyrelsen i Thisted. Den er stadigvæk nogle måneder fra at blive afgjort, men i de små landsbysamfund, som med oplægget til planen står til at miste deres skole, gør de, hvad de kan for at fyre op under debatten.  

- Folk kommer med det, de kan bidrage med. Der er nogen, som ikke er her i dag, fordi de er for gamle til at stå og male i en hal, men så har de bagt kage, siger Henriette Steffensen. 

- Skolen er jo et omdrejningspunkt i en by som vores. Mere, tror jeg, end den er i de større byer.  

Kommunens forvaltning lægger blandt andet op til at de tre mindste af kommunens skoler i Koldby, Vestervig og Bedsted skal lukke.

Samlet set vil kommunen gå fra 15 til 10 skoler med de ændringer, der er lagt op til.

- Det er meget mere end en skole. Det er med udgangspunkt i den, vi organiserer mange ting. Vi bruger den også til andet, end at bare vores børn går derhen og får undervisning, siger hun. 

- Aktuelt har vi jo 50 elever på skolen, og det er ikke fordi, vi ikke kan se, at det er ikke mange elever på en skole. Vi ser bare ind i en stigning, fordi vi har nogle børneforældre, som har satset på vores område og som har købt hus og er flyttet til Agger.  

Men kan der ikke blive for få elever i en klassen, til at det giver mening for børnene?

- Man har et andet ansvar, når der bliver færre elever i en klasse. Men det løser de faktisk rigtig godt på vores skole. 2. og 3. klasse går sammen i skole, så der ikke er så få elever, som der ellers ville være. Så man løser det ved at tænke anderledes, siger Henriette Steffensen. 

Det forkerte sted

Jens Tilma er far og læge og bor i Lild. Hvis planen om at lukke de mindste skoler bliver vedtaget, vil det også påvirke landsbysamfundene, der hvor han bor. 

Så han har også kastet sig ind i skolekampen.  

- Det er det helt forkerte sted at spare penge. Det er vores fremtid, altså børnenes liv og trivsel. Det er de gode rammer for at trives, de vil spare på her. Hvis man endelig skal spare, så kunne man spare på alt muligt andet siger, Jens Tilma.

Hvorfor tænker du, det nødvendigvis vil gå ud over børnenes trivsel?

- De bliver flyttet et sted hen, hvor der er meget længere hen for de flestes vedkommende. De bliver flyttet et sted hen, hvor de mere bare bliver én i mængden, og hvor de ikke længere har muligheder for at deltage i deres lokalsamfund efter skole. 

- De kan ikke være med i foreninger, de kan ikke være lige så meget sammen med deres familie. De mister det lokale tilhørsforhold, og det mister familien også, mener Jens Tilma. 

- Thisted Kommune er inde i en rigtig positiv udvikling. Der sker så meget decentralt. Der er udvikling i alting. For eksempel indenfor mit område, hvor der kommer nye læger til, der bor decentralt. At man så lukker de decentrale skoler ned, det vil i hvert fald gøre det meget lidt attraktivt at bosætte sig decentralt, siger Jens Tilma. 

Det er jo en ret stor geografisk kommune set i forhold til, hvor mange mennesker der bor i den. Er der ikke noget fornuft i at skære de skoler væk, hvor der er under 100 elever og nogle steder helt ned til 50 elever? 

- Jeg synes ikke, der er noget fornuft i det. Der er helt sikkert på kort sigt noget økonomi i det. Men jeg synes, det er fuldstændig værdiløst. Det, der tæller for mig, er, at mine børn har det godt. Og sådan håber jeg, de fleste har det. Og jeg håber da også, at dem som sidder som politikere, de tænker, at det er en værdi, at man har det gode liv alle steder i kommunen. 

- Derfor synes jeg ikke, det er fornuftigt at spare penge på børn. Uanset hvad. Jeg ved godt, at ressourcer er begrænsede. Det handler omprioritering, og det er også det politik handler om. Jeg synes, det er en hel forkert prioritering, siger Jens Tilma.  

Vi er vildt ærgerlige

Det bliver politikerne i kommunalbestyrelsen, der skal afgøre, hvilke dele af planen, som skal vedtages. Selv om sagen behandles tirsdag, bliver beslutningen ikke truffet, før borgerne er hørt, siger Peter Larsen (V) formand for Børne- og Familieudvalget i Thisted

- Jeg tænker, at det nu er så modent, at vi skal sende det i høring. Fordi vi har haft en rigtig lang proces omkring det her. Vi har arbejdet med det i cirka et halvt år. Vi fik en bunden opgave af kommunalbestyrelsen, som bad os om at kigge det her efter på den store måde og komme alt rundt. Det har vores skolebestyrelser også bedt om. Nu ligger der et forslag, og nu synes jeg, at det er modent til at komme i høring. 

Men hvor står du selv på nuværende tidspunkt?

- Jeg vil gerne have, at det kommer i høring. Så tager vi den derfra. Det, der er vigtigt, er, at vi også lytter til, hvad borgerne kommer med af indspil. Så jeg synes, at den (planen for en ny skolestruktur red.) skal have de her otte ugers høring, og så tager vi endelig stilling til det derefter. Jeg synes, det er vigtigt, at det kommer i høring nu. 

På fem skoler er elevtallet under 100. Hvad synes du grundlæggende om at nedlægge sådan nogen for at kunne spare penge, og investere nogle andre steder? 

- Jeg synes, det er ærgerligt, når vi er nødt til måske at gå ud og lukke nogle skoler. Det er rigtigt ærgerligt. Vi må også bare forholde os til kendsgerningerne. Og kendsgerningerne er, at der er 7-10 elever på de her skoler i hver årgang. Det, synes vi, er for lidt. Det er et niveau, hvor det bliver fagligt svært økonomisk at lave det bæredygtigt.   

- Jeg synes, det er trist, at det er det her, vi kan lande i. Det synes jeg virkelig. Det er ikke godt for de byer. Det er fuldstændig anerkendt. 

- Vi må bare konstatere, at den tiltrækningskraft, vi troede de her skoler ville have på de her områder, den har ikke været der. Fordi de her områder er jo bare gået tilbage i antallet af elever de sidste ti år. Der er ikke de børn, og når vi kigger seks år frem med de børn, der allerede er født, så er der heller ikke den tiltrækningskraft i de her byer. Desværre. Vi er vildt ærgerlige over det. Selvfølgelig er vi det, siger Peter Larsen.