Skolelukning: DF'er går igen mod konstituering

Ib Poulsen går imod konstitueringen og stemmer nu for bevaring af Hillerslev skole. Borgmesteren kalder det usædvanligt.

Ib Poulsen, MF, DF_0.jpg

Nu er de igen uenige i DF i Thisted Kommune.

I maj blev det vedtaget, at Hillerslev skole skulle lukkes. Det er også for nyligt blevet indstillet til økonomiudvalget. Men i økonomiudvalget, hvor viceborgmester Ib Poulsen sidder, har han valgt at gå imod konstitueringen og stemme for bevaring af skolen sammen med Socialdemokraterne.

- Dansk Folkeparti er gået til valg på ikke at lukke skoler, og vi havde også en aftale med Socialdemokraterne om ikke at lukke nogle skoler, og det er den holdning, jeg fortsat har, siger Ib Poulsen til TV MIDTVEST.

Men det er DF's gruppeformand Kaj Kirk ikke enig. Han er klar over, at det var DF's politik inden valget, men han påpeger, at situationen er ændret:

- Nu deltager vi i en konstitueringsgruppe, siger Kaj Kirk.

Stadig flertal i byrådet

Selvom Ib Poulsen stemmer imod lukningen af Hillerslev skole, vurderer borgmester Lene Kjeldgaard, at der stadig er et flertal for at lukke skolen i byrådet. Og det skal vise sig på tirsdag, hvor spørgsmålet vil blive rejst på byrådsmødet.

Lene Kjeldgaard ser Ib Poulsens modstand som en lille krusning, men undrer sig over adfærden.

- Det er ærgerligt, og det er usædvanligt at man løber fra en aftale i en konstituering, siger borgmesteren til TV MIDTVEST.

Se mere om den historie i vores nyheder kl. 19.30.