Seks-årige ser porno i skoletiden

En far fra Hanstholm er rasende over sønnens iPad blev fyldt med porno i skoletiden

Ipadfar2_0.jpg

 

Er det i orden at børn helt ned til 6-års alderen ser porno på iPads i skoletiden? Nej siger Peter Bunk fra Hanstholm, der blev vred og fortørnet da han opdagede sønnens bærbare computer var fyldt med porno.

Sønnen går i 0-klasse på Hansholm Skole, hvor eleverne får udleveret iPads til undervisningsbrug. Ifølge Peter Bunk har faren havde hans 6 årige barn lånt iPad en til en kammerat i skoletiden, som har fyldt den med pornosider. Og det burde ifølge faren slet ikke være muligt.

- Jeg ved at der er flere der har brokket sig over at børn ser internetporno i skolen, og jeg synes det er dybt forkasteligt. Mine børn skal ikke gå i skole for at lære at se porno som 6-årige, siger Peter Bunk.

I følge faderen fra Hanstholm burde problemet løses ved at skolen satte et filter på elevernes iPads. På den måde ville det være umuligt at få adgang til de pornografiske sider.

- Børn er ikke computer-genier, så de vil ikke være i stand til at bryde de koder er evt. bliver lagt ind i forbindelse med et filter, mener Peter Bunk.

Faderen hævder, at Hanstholm Skole ikke har taget kritikken seriøst. Det afviser skoleleder Tom Pedersen.

- Vi taler kontinuerligt med børnene om hvordan de færdes på nettet, om hvordan man skriver til hinanden og andre regler der kan være vigtige, når vi har at gøre med de iPads i undervisningen.

Tom Pedersen fortæller også, at alle forældre har været med på møder hvor der er orienteret om de udleverede iPads, herunder brugen af dem, og hvordan forældrene kan hjælpe børnene med at overholde spillereglerne.

- Børnene skal lære at håndtere internettet på den rigtige måde. Det gør vi ikke ved at forbyde dem adgang til forskellige sider, siger skolelederen fra Hanstholm.

Tom Pedersen mener det er et fælles ansvar at eleverne ikke bruger internettet uhensigtsmæssigt.

- Der er en skoledel i det, når de er hos os til undervisning eller går i SFO. Når eleverne er hjemme er det forældrene der skal være med til at sætte reglerne op for hvordan børnene bruger digitale medier.

Peter Bunk blev rasende da sønnens computer var fyldt med porno:

0:10

Foredragsholder og seksualunderviser Karen Sundtoft er ikke tilhænger af et pornofilter på børnenes iPads som løsningen på problemet i Hanstholm. Hun understreger dog, at børn ikke har godt af at se porno på nettet:

0:25