Posthuset lukker

Post Danmark vil lukke posthuset i Thisted

Endnu et posthus i Midt- og Vestjylland er snart fortid.

Post Danmark har besluttet at lukke posthuset i Thisted og erstatte det med en postbutik i et supermarked, skriver Thisted Dagblad.

Dermed fortsætter Post Danmark den tendens, der er set over de tidligere år. En lang række midt- og vestjyske byer har mistet eller vil miste deres posthus.