Oticon fyrer 85 i Thisted

Oticons høreapparatfabrik flytter sin lagerfunktion til Polen og varsler afskedigelser af ca. 85 medarbejdere.

Oticon_Thisted.jpg

DGS Thisted, der også er kendt Oticons høreapparatfabrik flytter lagerfunktionen til Polen, meddeler William Demant Holdning i en pressemeddelelse.

Det er hele lagerfunktionen i Thisted, der flyttes til Polen, der allerede i dag er knudepunkt for William Demant-koncernens produktion og distribution.

Cirka 50 medarbejdere skal afskediges fra det lokale lager i Thisted. Der ud over varsler William Demant, at ca. 35 produktionsmedarbejdere også skal fyres, da deres funktion også bliver henlagt til Polen.

- At afskedige dygtige og dedikerede medarbejdere er aldrig en let beslutning, selvom den er taget for at sikre William Demant-koncernens samlede udvikling og dermed i sidste ende mange tusind ansattes fremtid, udtaler Peter Finnerup, produktionsdirektør i William Demant i en pressemeddelelse.

- I DGS Thisted har vi over en årrække bevæget os fra ren volumenproduktion til i stigende grad at blive en vidensfabrik, hvor fokus er på at understøtte koncernens introduktion af nye produkter. Som et led i denne udvikling bliver nogle lokale funktioner nu overflyttet til Polen, hvilket desværre medfører, at vi i Thisted skal sige farvel til ca. 85 medarbejdere, hvoraf nogle har arbejdet for os i rigtigt mange år," udtaler Peter Finnerup.

I følge pressemeddelelsen vil der i fremtiden også blive skabt nye stillinger inden for blandt andet projektledelse