Ordblinde får teknisk hjælp

De ordblinde elever på Sjørringvold Efterskole i Thy får nu en hjælpende hånd af undervisningsministeriet. Som de første i Danmark, må eleverne nu gå til afgangsprøven på i-Pad.

ipads.jpg

Udover at de læse- og skrivebesværede elever på Sjørringvold Efterskole i år har fået livet gjort lettere ved at bruge ipads i undervisningen, så har eleverne som de første også nu fået lov til at bruge i-Pads til eksamen.

Efterskolen mener, den er langt bedre egnet til ordblinde end alt andet.

- Vores undervisning går lettere, fordi der er nogle hjælpemidler på I-pad'en, der kan hjælpe os, siger Carsten Madsen, der er elev på skolen.

- Det at i-Pad'en er meget visuel gør, at eleverne hurtigt lærer at bruge den, og at de er meget motiverede for at komme igang, fortæller Mette Roesgaard Hansen, der er viceforstander på Sjørringvold Efterskole.