Omfattende strømsvigt i Thisted

2500 husstande i Thisted var fredag formiddag uden strøm i en periode.

Thisted luftfoto.jpg

Klokken 10.10 fredag formiddag opstod en fejl på nogle strømlinjer hos Thy-Mors Energi. Det betød at 2500 husstande i en periode var uden strøm.

- Når vi får en fejl, hvor kunder falder ud af systemet, sætter vi teknikere til at koble linjer fra, for at finde fejlen. Det er udelukkelses metoden, men alle skulle gerne have strøm igen, forklarer Holger Larsen, netchef hos Thy-Mors Energi.

Ikke fundet årsag

Klokken 10.40 var spændingen på strømlinjerne normal igen, men Thy-Mors Energi har stadig ikke fundet fejlen på netværket. Dagen igennem har montører tjekket el-stationer i Thisted, men har ikke fundet noget. Derfor mener netchef Holsger Larsen, at der er tale om en kabelfejl et sted. Thy-Mors Energi arbejder stadig på at lokalisere fejlen.