Nyt kæmpe hashfund i Thy-lejren

Politiet fandt mellem 20 og 30 kilo hash, som ville indbringe cirka en million kroner på gadeplan.

hashfund_i_thylejren.jpg

Igen i dag gjorde politiet et stort hash-fund i Thy-lejren. Under et rutinebesøg fandt Midt- og Vestjyllands Politi mellem 20 og 30 kilo hash.

- Det er forholdsvis sjældent, vi gør så store fund, siger vicepolitikommissær Poul Fink.

Tre personer er anholdt i forbindelse med fundet. Politiet har endnu ikke gjort op, hvor meget de forskellige personer skal sigtes for at have været i besiddelse af. Langt de fleste kilo varnemlig såkaldt hittehash - hash, som ingen ville kendes ved i lejren, og som ingen derfor kan straffes for.

De mange kilo kunne have indbragt cirka en million kroner på gadeplan.

Aktion i fredags

Så sent som i fredags holdt en stor gruppe politifolk en aktion ved Thy-lejren. Her fandt man 2,5 kilo hash.

0:14