Nul sukker en hel måned

Eleverne på Hanstholm Friskole har levet en måned uden sukker. Projekt Sukkerstop sluttede i dag, og det med overraskende resultater.

221111NulSukker.jpg

I en hel måned har 40 elever fra Hanstholm Friskole sagt nej tak til cola og slik. De har nemlig deltaget i Projekt sukkerstop, der drejer sig om børn og unges forbrug af hurtige kulhydrater.

Ingen sukker har betydet flere kilo

Udover at eleverne har holdt sig væk fra sukker, har de også dyrket mere motion. Og netop den ekstra motion har betydet, at flere af eleverne faktisk har taget på, selvom de havde regnet med det modsatte. Men det er ikke altid usundt at tage på. Den nye livsstil har nemlig erstattet kroppens fedt med de noget tungere muskler. Desuden er mange af eleverne sluppet af med hovedpine, efter at de har kvittet sukkeret.

Hvis man selv vil skære ned på sukkerforbruget, så afholder Gerda Bruhn, der stod for forsøget, også sukkerafvænningskursus for voksne.

Hør herunder sundhedsplejerske Gerda Bruhn, der har stået for projektet, fortælle om resultatet.

0:44