Nordlys over Vigsø i nat

Et nordlys ramte natten til onsdag det meste af landet. I blandt andet Vigsø mødte et smukt syn natteravnene.

nordlys_marts_2015_0.jpg

Mens mange taler om den forestående solformørkelse på fredag, så var der i nat også et sjældent syn på himlen. Et stort soludbrud på solen i søndags, sendte nemlig flere skyer af ladede partikler mod jorden, og det gav tirsdag aften og natten til onsdag anledning til et imponerende nordlys flere steder i Danmark.

Flere steder i landet blev der observeret smukke nordlys tirsdag aften og natten til onsdag, hvor himlen blev farvet både grøn og rød af de mange partikler, som med hastigheder på over 500 kilometer i sekundet strømmede ind mod jordens atmosfære.

I store dele af landet har natteravne kunnet se det spektakulære, astronomiske fænomen. Og i Vigsø tog Selver Kabiljagic disse fotos klokken 00.47.

nordlys1_0.jpg

nordlys2_2_0.jpg

nordlys3_2_0.jpg

Har du også oplevet nordlyset, så send gerne dine fotos ind til redaktionen@tvmidtvest.dk.