Navne frigivet på dræbte

Navnene på de to dræbte fra den voldsomme ulykken ved Thisted er nu frigivet.

28122011ulykkethisted.jpg

En far og søn omkom i går, tirsdag kort før klokken 13, da de i en personbil kørte frontalt sammen med en varebil på Aalborgvej lidt udenfor Thisted. De to dræbte er den 68-årige Thøger Nørgaard Larsen fra Vestervig og hans 43-årige søn René Nørgaard Larsen fra Thisted. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Kom over i den modsatte vejbane

Personbilen, der blev kørt af sønnen, kom i retningen mod Thisted. Bilen kom over i den modsatte kørebane og stødte ind i varebilen. Politiet i Thisted fortæller, at årsagen kan være den skarpe sol, som har blændet den 43-årige. Føren af varebilen er en 28-årig mand fra Thisted. Han er lettere tilskadekommet efter ulykken.