Navn frigivet på trafikdræbt

Manden, der blev dræbt i en trafikulykke ved Østerild, var den 56-årige Arne Spanggaard Olesen

160310Ulykke1_001.jpg

Kort før middag tirsdag blev den 56-årige Arne Spanggaard Olesen dræbt i en trafikulykke på Hjardemålvej ved Østerild. Arne Spanggaard Olesen kørte på en helt lige strækning over i modsatte vejbane og frontalt ind i en modkørende grisetransport. Hans bil udbrændte, og grisetransportvognens forreste vogn væltede. Lastbilchaufføren slap uskadt fra ulykken, men han er meget rystet, og politiet beskriver ulykken som meget voldsom.Ti af de 135 svin løb ud på vejen, men er nu indfanget. Hovedvej 29 mellem Hjardemål og Klastrup er spærret indtil sidst på eftermiddagen, mens der bliver ryddet op efter ulykken. En bilinspektør er på stedet for at undersøge årsagen til ulykken. Han forsøger blandt andet at vurdere, hvad bilernes hastighed har været.

Hør, hvad Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted siger om ulykken:

160310DoedsulykkePix001.jpg

Personbilen, der kørte frontalt ind i en svinetransport

160310Ulykke2_001.jpg

Personbilen, der kørte frontalt ind i en svinetransport

160310Ulykke4_001.jpg

Svinetransporten, hvis forreste del væltede ved ulykken

160310Ulykke3_001.jpg

Den udbrændte personbil, der kørte frontalt ind i en svinetransport