Nationalparkcenter er næsten finansieret

A.P. Møller Fonden og Realdania bevilliger 11,5 millioner til nyt oplevelsescenter i Nationalpark Thy.

Sådan bliver udsigten fra det kommende nationalparkcenter i Nationalpark Thy.
Sådan bliver udsigten fra det kommende nationalparkcenter i Nationalpark Thy.
Foto: Pressefoto

Nye bevilliger fra Realdania og A.P Møller Fonden bringer planerne om et storstilet nationalparkcenter i Thy et stort skridt nærmere første spadestik. 

Det er ikke nemt for alle at komme ud og opleve den vilde natur i Thy. Uden hovedindgang og billetsalg og tourguide, hvor starter og slutter man så udflugten? Hvad er der egentlig så særligt ved naturen i Nationalparken?

Det er spørgsmål som et nyt Nationalparkcenter i nationalparken i Thy skal fortælle om. Et storstilet projekt til i alt 80 millioner kroner. Med nyheden om en samlet bevillig på 11,5 millioner er projektet nu kun 3,3 millioner fra at nå målet om at rejse i alt 80. 

2:39
Ringkøbing-Skjern og Herning gør endnu et forsøg på at få en nationalpark ved Skjern Å.

- Vi er meget glade for nu at være kommet realiseringen af nationalparkcentret et stort skridt videre.  Med bevillingerne fra A. P. Møller Fonden og Realdania håber vi, at vi nu kan få fundet de sidste 3,3 millioner kroner til projektet. Nationalparkcentret vil være en synlig indgang til gode oplevelser i Danmarks vildeste natur. Centret vil samtidig samle lokalbefolkningen om den natur, der udgør et af Thys største aktiver, siger bestyrelsesformand for nationalparken, Torben Juul-Olsen, i en pressemeddelelse. 

Borgmester i Thisted, Ulla Vestergaard er også ret begejstret for, at projektet nu rykker nærmere en reel byggefase. 

- Projektet rammer lige ind i vores DNA. Vi er Danmarks naturrigeste kommune og med Nationalpark Thy har vi for alvor fået øjnene op for, at vores natur er noget helt særligt og unikt. Natur- og madoplevelser, fødevarer, kultur, undervisning, motion med mere knyttes i dag i højere grad op på det særlige og det unikke i Nationalpark Thy. Nationalparkcentret vil derfor styrke og omkranse den positive storytelling, der er for hele vores egn, og det giver for alle overblik og en klar indgang til naturen, til Nationalpark Thy. 

Nationalpark Thy har brugt dele af de første år af sin levetid på at planlægge og søge ekstern finansiering til et storstilet projekt ”Trædesten til Naturen”, der skal gøre det nemmere for flere at komme ud og få en fantastisk naturoplevelse. Samlet set er projektet på 80 millioner kroner, og de 76,7 millioner kroner er nu tilvejebragt. 31 millioner kroner skal gå til opførelsen af centret – og det er her, der nu kun mangler 3,3 millioner kroner for at være i mål. Nationalparkcentret bliver det første af sin slags i Danmark, hvor en bygning er opført med det ene formål at være et nationalparkcenter. 

I det samlede projekt 'Trædesten til Naturen' vil tre centrale steder byde velkommen til naturen: Hanstholm Fyr i nord, nationalparkcentret i midten og Lodbjerg Fyr i syd.

Efter en stor restaurering stod Hanstholm Fyr sidste år færdigt, og i maj i år blev første spadestik i restaureringsprojektet for Lodbjerg Fyr fejret.

2:09
En gruppe borgere fra Lild Strand vil have udvidet nationalparken i Thy, så den går helt op til Bulbjerg