Næssund-færgen kan være fortid

Det er nedskæringer på den offentlige transport i Thisted Kommune, der kan betyde, at Næssund-færgen må lade livet.

26092012nassund.jpg

Store besparelser på den offentlige transport i Thisted Kommune kan betyde, at der ikke vil være færgeoverfart mellem Næssund og Feggesund i fremtiden.

 - Vi skal vælge mellem pest eller kolera. Skal vi lave busdriften ringere, skal vi tage flexturene væk eller skal vi nedlægge færgen, siger formand for Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, Henning Holm (S).

Besparelse på 900.000 kroner

Det er især forestående reparationer for i alt 1,5 millioner kroner, der kan gå hen og koste færgen livet.

Med en lukning vil Thisted Kommune opnå en årlig besparelse på 900.000 kroner.

Færgens fremtid bliver afgjort den 9. oktober, hvor Thisted Kommune afslutter sine budgetforhandlinger.