Motorcyklist kvæstet efter at være kørt ind i hus

En 25-årig motorcyklist har fået store skader efter at være kørt ind i et hus.

motorcykelulykke.jpg
Foto: Jens Utoft

Brud på både rygsøjle, lårben og ribben var blot nogle af de skader, som en 25-årig motorcyklist pådrog sig, da han kørte ind i et hus i Vorupør mandag aften. Manden er fortsat indlagt i Aalborg, men han er ifølge politiet udenfor livsfare. 

Ulykken skete, da den unge mand klokken 21.14 mistede herredømmet over motorcyklen i svinget ud for Julius Poulsens Vej. Han mistede herredømmet over motorcyklen og kørte over både fortov og græsrabat, inden han ramte en mur på et hus i Vesterhavsgade.

Motorcyklen skal nu undersøges, men politiet har en mistanke om, at ulykken skyldtes for høj fart.

Den 25-årige blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg, hvor han fortsat er indlagt.