Mølletårn på plads i testcenter

Den usædvanlige transport af et enormt mølletårn er nu nået til vejs ende - endda lang tid før forventet.

moelletaarnpaaplads.jpg

En time og 45 minutter før beregnet er det 32 meter høje vindmølletårn nu midlertidigt på plads i testcentret i Østerild, hvor det står på to blokvogne. Det er dog endnu uvist, hvor og hvornår mølletårnet bliver placeret endegyldigt i testcentret.

Flere hundrede nysgerrige har gennem hele dagen fulgt transporten af det enorme tårn, siden det forlod Hanstolm Havn i morges kl. 8.30. Mange mennesker var også til stede, da tårnet for ganske kort tid siden nåede testcentret i Østerild.

Turen er forløbet uden problemer, selvom politiet har skrevet til beboere på strækningen, at de burde forlade huset, imens mølletårnet passerede.