Mejerigaarden sat til salg

Premier Is og Polar Is bliver blandt andet produceret på Mejerigaarden i Thisted, der er sat til salg. Et salg kan indbringe op mod en kvart milliard kroner.

20130102_Premier_Is.1.jpg

Mejerigaarden i Thisted er sat til salg, skriver Børsen.

Is-virksomheden, der er kendt for Premier Is og Polar Is, kan ende med at indbringe kapitalfonden Erhvervsinvest 250 millioner kroner, hvis Mejerigaarden skifter ejer.

Erhvervsinvest ejer 90 procent af aktierne i Mejerigaard. Thomas Marstrand er partner i selskabet. Han vil ikke kommentere på salgsplanerne, men siger:

- Vi har været de glade ejere siden 2008, og når man har haft en virksomhed så længe, så begynder man at overveje, hvad der skal ske. Vi er ikke evighedsejere af virksomheder, siger Thomas Marstrand til Børsen.

Det er en kilde med kendskab til salgsprocessen, som Børsen har talt med, der vurderer, at prisen på Mejerigaard lgiger mellem 200 og 250 millioner kroner, og at der spekuleres i, at en køber både kan være en anden kapitalfond eller en industriel spiller.