Med ambulance efter færdselsuheld

Smerter i brystet ved uheld - kom en tur med ambulancen.

En kvinde måtte fredag eftermiddag en tur med ambulance, da hun var i et trafikuheld i krydset mellem Oddesundvej og Vestervigvej ved Koldby. Det skriver nordjyske.dk.

Manden i den anden bil slap uskadt fra uheldet, mens kvinden formentlig på grund af selen havde smerter i brystet. Hun kunne selv stige ud af bilen.

Flere øjenvidner hjalp til ved uheldet.