Mand reddet ud af brændende lejlighed

En mand fra Hanstholm blev tidligt i morges reddet ud af sin brændende lejlighed. Han nåede selv at ringe efter brandvæsnet.

En brand i et køkken på Glaspustervej i Hanstholm udviklede sig imorges meget hurtigt.

Ild i morgenmaden

Beboeren i lejligheden var igang med at lave morgenmad, da der gik ild i maden, og ilden spredte sig hurtigt gennem emhættens aftrækskanal.

Ringede selv 112Manden nåede selv at ringe alarm, men han nåede ikke ud af lejligheden, så da redningsmandskabet kort efter ankom, fandt de ham liggende bevidstløs lejlighedens gang.

På hospitalet

Han blev kørt på sygehuset til behandling for røgforgiftning, men er sluppet uden forbrændinger, siger politiet.

Brandstationen ligger ganske tæt på Glaspustervej, og derfor kom de øvrige fire lejemål i bygningen ikke i fare ved branden, men køkkenet i den ramte lejlighed er udbrændt, og resten af lejligheden er kraftig skadet af røgen.