Mand dræbt efter sammenstød med lastbil

En lastbil og en personbil kørte tirsdag morgen sammen på Hovedvej 11 ved Thisted. En mandlig bilist er dræbt.

141010Lastbil-ulykke001.jpg

Tirsdag morgen klokken 7.45 skete der et alvorligt færdselsuheld på Aalborgvej nær Vesløs - øst for Thisted. I en svag højre kurve kørte manden i personbilen af uforklarlige årsager over i den modsatte vognbane, hvor han kørte ind i en modkørende lastbil. Føren af personbilen var en 40 årig mand fra Nørresundby, og han blev så hårdt kvæstet, at han ikke overlevede ulykken. Føreren af lastbilen slap uden fysiske skader. 

Vagtlederen ved Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at vejen ikke var glat, og de endnu ikke kender årsagen til ulykken.

Vejen spærret

Ulykkesstedet er stadig spærret, og politiets vagtchef forventer, at den vil forblive lukket indtil omkring klokken 15, da lastbilen skal fjernes fra stedet. Indtil da er der omkørsel, og politiet dirigerer trafikken.

Se herunder, hvor ulykken skete: