Mads må ikke hjælpe Limfjorden: - Det giver ikke mening

Mads Tjener har marker i Thy, der ligger på en lille halvø ned til Limfjorden. Han er svineproducent og planteavler og gøder sine marker med gylle og kunstgødning.

Gødningen belaster vandmiljøet, og derfor vil Mads Tjener gerne etablere et minivådområde, som kan rense en stor del af kvælstoffet fra hans marker, inden det løber ud i Limfjorden.

Et minivådområde består af i alt fire bassiner, som renser drænvand for omkringliggende marker for fosfor og nitrat, altså kvælstof, inden det løber videre ud i en å, en sø eller en fjord.

Forskning viser, at minivådområder fjerner cirka halvdelen af fosforet og en fjerdedel af kvælstoffet fra det vand, der løber igennem.

Men til Mads Tjeners store overraskelse fik han afslag på projektet. Minivådområdet ville nemlig komme til at ligge indenfor strandbeskyttelseslinjens 300 meter.

-Jeg synes, det er brandærgerligt, lyder det fra svineproducenten.

Han forstår ikke afslaget.

– Kystdirektoratet skal selvfølgelig varetage de interesser, der er indenfor 300 meter. Men hernede syntes jeg ikke, det kunne genere nogen, at man lavede sådan et minivådområde. Vandspejlet vil være helt nede under græsset, så man vil ikke kunne se det ude fra fjorden, forklarer han.

Lang behandlingstid

Minivådområder er ellers et effektivt våben mod kvælstof, og i Miljøministeriets planer for vandmiljøet fremgår det, at der i løbet af 2023 gerne skal være etableret 1000 til 2000 minivådområder i Danmark.

Men lige nu er kun godt 100 etableret eller sat i gang.

500 andre venter på svar.

Årsagen er blandt andet, ifølge Landbrug & Fødevarer, at bureaukrati og IT-problemer spænder ben og skaber afslag og lange ventetider.

- Det er i det hele taget bare noget bøvl at få det her til at fungere, forklarer formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, til TV MIDTVEST.

Han ærgrer sig over situationen, for landbruget er blevet pålagt at reducere kvælstofudledningen. Og det kan blive rigtig svært, hvis ikke landmændene får tilladelserne til minvådområder.

Ifølge landbrugstjenesten Seges strander tilladelserne forskellige steder, blandt andet hos Kystdirektoratet, som i Mads Tjeners tilfælde, og hos kommunerne eller hos Landbrugsstyrelsen. Alle tre myndigheder kan have afgørende ord i ansøgningerne. Og årsagerne til afslag og ventetider skal blandt andet findes i at reglerne på området er komplicerede at navigere i, forklarer miljøchef Irene Wiborg og efterlyser flere resurser til området.

- Der er ansøgningsrunde frem til 14. september og vi er bekymrede for om landmændene bliver ved med at holde modet oppe, forklarer hun og fortsætter:

- Lige nu afventer landmændene situationen.

Håber på en løsning

Det er Landbrugsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for reglerne på området, hvor minivådområder hører ind under.

Her medgiver enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen, at der er plads til forbedring på området.

- Vi kigger hele tiden på, hvad der skal til for at gøre ordningen mere smidig og nemmere at administrere. Det er i alles interesse, at områderne fungerer, forklarer hun og fortæller at styrelsen allerede har lavet en del tilretninger.

- Nu skal det manifestere sig.

På Christiansborg er politikerne også opmærksomme på problematikken omkring minivådområder. Og Socialdemokratiets medlem af miljø- og fødevareudvalget Anders Kronborg medgiver, at det bliver meget svært at nå målet på 1000 til 2000 minivådområder i år.

- Det er svært at løse med et quickfix. Det handler i virkeligheden om ordentlig vejledning derude, og så må vi jo også se, om der skal et kompetenceløft til ude i systemet, så man kan vejlede ordentligt. Hvis jeg får gode råd om, hvor kan man gøre noget smidigere på, så vil jeg sige, at så er vi klar til at kigge på det, understreger han.