Først på sommeren besluttede en række lokale i Sjørring ved Thisted at gøre noget ved det faldende indbyggertal i byen ved at sælge byudviklingen som anparter. Håbet var 150.000 kroner, men nu er det lykkedes byen at skaffe 226.000 kroner fordelt på 114 anpartshavere.
- Vi er utroligt glade for den opbakning, projektet har fået, og vi er meget overvældede over den store interesse som både lokale privatpersoner og erhvervsdrivende har vist i forhold til Sjørring fremtidige udvikling, siger formanden for styregruppen 'Sjørring i udvikling' Kaj Thomsen.
Landsbyen har oprettet selskabet Sjørring Byudvikling ApS, der har til formål at gøre byen mere attraktiv at bo i ved blandt andet at opkøbe og nedrive gamle ejendomme og forskønne de, som er vanskelige at sælge. Håbet er, at forskønnelsen vil påvirke ejendomspriserne i byen positivt.
Faldende indbyggertal
De seneste fem år har befolkningstallet i Sjørring været faldende. I 2010 var der 748 indbyggere. Ved den seneste optælling i januar var tallet faldet til 643.
Se interview med formand Kaj Thomsen her:
Se tidligere indslag om initiativet her: