Kørte med børnene på taget af bilen

Far får 10 dages betinget fængsel for at køre med sønnerne på taget af bilen.

kajakkerweb.jpg

To sønner fik sig en speciel køretur, da de i august 2014 skulle transporteres fra SFO'en til hjemmet i Nors, skriver Nordjyske.dk.

Køretur på tagetDeres far 37-årig Jesper Tilsted ankom til SFO'en med to kajakker på taget af bilen. Sønnerne fik en plads i hver sin kajak på taget, og så gik det ellers hjemad på en yderst usædvanlige kajaktur.

- Det foregik meget langsomt, siger Jesper Tilsted til Nordjyske.dk.

Han forklarer, at han kørte i tomgang i 2. gear, og han var meget opmærksom på al anden trafik på villavejene i Nors.

10 dages fængsel

I retten så man dog på sagen med stor alvor, og Jesper Tilsted fik en dom på 10 dages fængsel. Den blev dog gjort betinget, da dommerne skønnede, at der var tale om grov kådhed og ikke hensynsløshed.