Kollerup betaler penge tilbage

Simon Kollerup har valgt at betale pengene tilbage for dobbelt husførelse efter onsdagens behandling af sagen i Folketingets øverste ledelse (opdateret).

150208kollerup.jpg

Onsdag har Folketingets præsidium behandlet Simon Kollerups boligsag. Det skriver den thyboske MF'er i en pressemeddelelse.

- Jeg har måttet erkende, at min fortolkning af reglerne har kunnet diskuteres, og at min fortolkning derfor har kunnet stille tvivl om min moral, fortæller socialdemokraten.

Det sker efter, at Ekstra Bladet den 8. februar 2015 kunne afsløre, at Simon Kollerup havde en folketingslejlighed til rådighed og desuden fik årligt fik udbetalt 30.000 skattefrit for dobbelt husførelse.

- Set i bakspejlet, kan jeg godt se, at jeg har båret mig klodset ad, og det beklager jeg naturligvis, siger Kollerup.

Til Ekstra Bladet udtaler Per Clausen, der tog sagen op i præsidiet:

- Simon Kollerup har indtil nu i medierne fastholdt, at alt hvad han har gjort har været rigtigt og klogt. Det er jeg helt uenig med ham i. Det har både været forkert og dumt.

Simon Kollerup har folkeregisteradresse i Lild Strand, men bor til dagligt med sin kæreste og børn i en lejlighed på Christianshavn.