Knivrøver anholdt i Herning-området

Den knivrøver der i august forsøgte at true sig til dagen omsætning i havnekøbmanden i Nykøbing, er blevet fanget i Herning-området.

1:38
En tirsdag aften i august blev Min Købmand i Nykøbing udsat for røveri, da en mand forsøgte at true sig til penge.

Politiet har den 13. september anholdt en mand, der har været eftersøgt, siden han begik et knivrøveri i slutningen af august.

Manden forsøgte at true havnekøbmanden i Nykøbing til at udlevere dagens omsætning, men købmanden bevarede roen og fortalte knivrøveren, at han ikke havde nogle penge. Manden stjal i stedet et nøglebundt.

Allerede da røveriet blev begået, havde politiet en formodning om, hvem røveren var. De beskrev ham som værende slank, sorthåret og omkring 190 centimeter. Han havde en rød jakke og mørke joggingbukser på og medbragte en sportstaske.

I fredags lykkedes det så politiet at fange manden i Herning-området. Manden er tidligere kendt af politiet.