Kæmpe røgsøjle og brand i klithede: - Man tror alting er dødt, men det er det ikke

Hvis man ser en kæmpestor røgsky over klitplantagerne i Thy i disse dage, skal man ikke være bekymret. Der er nemlig helt kontrol over flammerne og røgen.

Det er Naturstyrelsen, der netop nu er i gang med at brænde dele af heden af.

- Nogle gange har naturen brug for små katastrofer. En gang i mellem er der vulkanudbrud, storm, lynnedslag, og her er ild også naturligt. Og det er det, vi forsøger at efterligne her, siger klitplantør i Thy, Henrik Schjødt Kristensen, til TV MIDTVEST.

Årsagen til afbrændingen skal findes i, at der skal give bedre levevilkår for de planter, der har det bedst på heden, såsom hedelyng og klokkelyng. 

Hedelandskab er normalt meget næringsfattigt område, men med tiden blæser næringsstoffer fra industri og landbrug ind over, og det gør det svært for hedeplanterne at kæmpe med andre arter.

- Næringsstofferne er til ulempe for de arter, der har som speciale at klare sig med meget lidt næring, fordi andre arter såsom græs overtager. Der er konkurrence mellem arterne, og kan vi nu fjerne kvælstof, så er vi med til at øge chancerne for, at hedens planter kan overleve, siger klitplantøren.

Det betyder, at et område på op mod 90 hektar hede er blevet brændt af alene mandag. Og det skaber så meget røg, at en røgsøjle i det klare vejr kan ses 30 kilometer væk. 

- Det ligner et månelandskab. Der er ikke et grønt skud, der er ikke en skid, det er totalt sort. Og så tror man, at nu er alting dødt, men det er det ikke, for hele rodnettet under jorden er intakt, siger Henrik Schjødt Kristensen.

Men selvom det i helt bogstavlig forstand ser sort ud på heden lige nu, så begynder det ifølge klitplantøren at spire til maj, når lyng igen kan finde plads til at vokse vildt. 

- Resultatet er, at man får et stort område, med mange nye skud fra forskellige planter. De nye skud er guf. De har en rigtig høj foderværdi, det finder harer, rådyr og kronvildt hurtigt ud af.  Så det betyder, at de dyr vil færdes noget mere på det areal, vi lige har brændt af.

- Vi vil også gerne have mere dynamik i klitterne, og det vil vi se, om vi kan få krondyrene til at hjælpe os med. Vi håber, de vil gå noget mere og slide på klitten og lave huller ned til sandet, for det giver gode betingelser for endnu flere arter, siger han.

Afbrændingen har ifølge ham ikke de store konsekvenser for de dyr, der allerede lever i plantagen.

- De store dyr løber væk, når vi kommer og forstyrrer dem. Og hugorme og markfirben overvintrer i jorden, så der løber ilden lige hen over dem. Og det går så hurtigt, at jorden ikke engang når at blive varm, forklarer han. 

I morgen fortsætter Naturstyrelsen afbrænding af hede i Hanstholm reservatet.