Det kom langt fra som en overraskelse for den radikale miljøordfører, Johs Poulsen, da miljøminister Karen Ellemann (V) tirsdag måtte indrømme, at der er sket alvorlige fejl i sagsbehandlingen om det nationale vindmølle-testcenter i Østerild.
Johs Poulsen, der i øjeblikket er til FNs generalforsamling i New York, siger til TV/MIDT-VEST, at han for et par uger siden stillede spørgsmål til ministeren om støjgrænserne i området - og fik et stort set ubrugeligt svar.
- Der er næsten ingen grænser for, hvor mange fejloplysninger ministeren har lagt frem i den her sag, siger Johs Poulsen.
Den radikale politiker har hele tiden været imod placeringen i Østerild og mener, at man nu bør begynde forfra med at finde en ny placering.
Hør interview med Johs Poulsen her: