Ingen færge til Hanstholm

Planerne om færgeforbindelse mellem Hanstholm og Kristianssand i Norge er gået i vasken

Det var ikke muligt at samle 30 millioner kroner ind til Thy Ferries' ambitiøse færgeprojekt i Hanstholm. Det skriver selskabet på sin hjemmeside. Selvom der har været mange folkeaktier i spil, så har det ikke været muligt at få nok investorer til at støtte projektet. I alt manglede der 10-12 millioner, da den endelige deadline udløb her til eftermiddag.

Selskabet gav sig selv en måned til at samle de 30 millioner, og den korte tidsfrist er da også selskabets egen forklaring på, at det ikke kunne lade sig gøre. Alle, der har tegnet folkeaktier, får deres penge tilbage.

Hør reaktioner fra Thy Ferries' norske direktør her:


Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Trafik.