Ildsjæle tager fat i Ydby: Vi afvikler, hvis ikke vi udvikler

Lokale fra Ydby Håndværker- og Borgerforening har hentet mere end 600.000 kroner til fornyelse af Mølleåparken.

Midt i Ydby finder man Mølleåparken. Et stort grønt område, der består af en græsplæne og et buskads, der hverken er passet eller plejet. 

Men det skal snart være slut. 

quoteButikkerne er forsvundet, husene er tomme, og det har faktisk været lidt træls, når jeg kom hjem til Thy, og så hvordan det gik. Men det har været positivt her de sidste 5-10 år at se, hvordan udviklingen har vendt sig.

Bo Høje Christensen, Ydby Håndværker- og Borgerforening

De lokale har nemlig tænkt sig at gøre parken til et hyggeligt sted med stor legeplads, madpakkehus og en såkaldt børneskov, og det arbejde er netop begyndt. 

- Vores mål det er at gøre Ydby til en attraktiv by at bosætte sig i, og hvis vi skal lokke nogle børnefamilier her til Ydby, så skal vi have nogle tilbud til dem, fortæller Bo Høje Christensen, der er medlem af Ydby Håndværker- og Borgerforening. 

De senere år har Ydby haft gang i flere projekter. Blandt andet er flere huse blevet revet ned, fordi de skændede i bybilledet. 

Det hele skal være med til at gå Ydby mere attraktiv og måske hæve indbyggertallet fra de nuværende 275 indbyggere. 

- Vi ved godt, at en børneskov og en legeplads gør ikke det hele alene, men det er med til sammen med andre tiltag at gøre Ydby til en by, der i stedet for at være under afvikling, så er det en by i udvikling. 

I alt har borgerforeningen modtaget lidt mere end 600.000 kroner til projektet fra forskellige fonde.  Selvom 600.000 kroner er mange penge, så er de lokale ikke færdige med at gøre deres del af arbejdet. 

- Selvom vi har modtaget de her penge, så skal vi stadig forsøge at holde udgifterne nede. Så der kommer også til at være en del frivilligt arbejde i det, fortæller Bo Høje Christensen. 

Bo Høje Christensen her selv født og opvokset i Sydthy, men har de seneste 35 år boet andre steder i landet. For fem år siden flyttede han tilbage. Han har på afstand kunne følge med i udviklingen hos landsbyerne på barndomsegnen. 

- Jeg har jo set gennem de sidste 30 år, hvordan de små landsbyer stille og roligt er gået i forfald. Butikkerne er forsvundet, husene er tomme, og det har faktisk været lidt træls, når jeg kom hjem til Thy, og så hvordan det gik. Men det har været positivt her de sidste 5-10 år at se, hvordan udviklingen har vendt sig, fortæller Bo Høje Christensen. 

Hvis alt går efter planen, så står den nye park klar til at blive taget i brug i løbet af foråret 2020. 

I klippet her kan du høre mere om Bo Høje Christensen tanker om den nye Mølleåpark. 

Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Samfund.