Hviderusser varetægtsfængslet for tyveri

Problemerne med hviderussiske asylansøgere lader til at fortsætte. Tirsdag røg en 16-årig mand i fælden, da han forsøgte at sende en pakke fra Hurup Posthus (opdateret).

140108_Tyveri.jpg

Endnu en hviderussisk asylansøger er blevet anholdt for tyveri.

En 16-årig, hviderussisk asylansøger blev tirsdag kl. 21 anholdt, da han mandag eftermiddag havde forsøgt at sende en mistænkelig pakke ud af landet fra Hurup Posthus. Pakken indeholdt mærketøj til en samlet værdi af cirka 25.000 kr.

Efterfølgende blev hans værelse på Børnecentret i Vestervig ransaget, og politiet fandt blandt andet 93 T-shirts, 5 parfumer, 19 par sko og 10 skjorter, hvor værdien endnu ikke er opgjort. Politiet mener, at tyvekosterne er stjålet i lokalområdet.

Han blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet har tidligere fanget en tyveknægt, da han forsøgte at sende tyvekoster fra posthuset i Hurup.

2:06
En 16-årig hviderussisk asylansøger fra Børnecenteret i Vestervig er anholdt, fordi han forsøgte at sende store mænger tyvekoster ud af landet

1:56
På børnecenteret for asyslbørn i Vestervig havde man ingen anelse om, at den 16-årige hviderusser opbevarede tyvekoster for over 50.000 kroner.