Haveforening reddet: Har lånt 2,1 millioner til at købe grunden

En af Danmarks ældste haveforeninger er blevet reddet på målstregen. Kolonihaveforeningen var lukningstruet, men nu har de selv fundet penge til at købe grunden.

Beboerne i haveforeningen Amager i Thisted kan trygt gå i gang med at gøre haverne klar til sommer. Nu er det nemlig sikkert, at kolonihaverne kan blive stående.
Beboerne i haveforeningen Amager i Thisted kan trygt gå i gang med at gøre haverne klar til sommer. Nu er det nemlig sikkert, at kolonihaverne kan blive stående.
Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Søndagens flotte forårsvejr trak mange midt- og vestjyder udenfor. Et af de steder med livlig aktivitet var kolonihaveforeningen Amager i Thisted, og her var der mere end bare det gode vejr at glæde sig over. 

Kolonihaverne i foreningen har længe været truet af nedrivning, fordi ejeren af grunden opsagde lejemålet med henblik på i stedet at bygge 68 nye boliger.

Men for en måned siden lykkedes det haveforeningen at låne 2,1 millioner kroner til at købe grunden.

- Det er en stor lettelse, synes jeg. Og en stor glæde også. Folk er utroligt glade for, at det er blevet på egne hænder nu, fortæller Margrethe Berg, der er kasserer i kolonihaveforeningen.

Dermed er fremtiden altså sikret for den 152 gamle haveforening, der er en af Danmarks ældste. Og det varmede, sammen med solen, de glade haveejere søndag.

- Nu kan jeg mærke, at varmen begynder. Nu skal jeg snart have jakken af. Det er jo altid dejligt. Det er forår, ikke? Og man kan høre fulgene er glade. Det er jo altid en dejlig tid, siger Per Christensen, der er i fuld gang med at ordne i sin kolonihave - nu velvidende om at den får lov til at blive.