Fuglekiggere om sjælden fugl i Thy: - Man ser den én gang i livet

Ellekragen er sjældent set i Danmark, og derfor strømmer fuglekiggere til Nationalpark Thy for at få et glimt af usædvanlige fugl.

0:23
Her kan du se ellekragen, som lige nu befinder sig i Thy.

Egentlig burde den slet ikke være på vores breddegrader, den farvestrålende ellekrage.

Men lige nu er den sjældne gæst alligevel på besøg i Nationalpark Thy, hvor den har befundet sig i mere end 10 dage.

Det nyder ornitologer og andre interesserede i stor stil.

- Jeg blev nødt til at køre op og kigge. Det er én gang i livet, man får lov til at se den, så det måtte vi bare gøre, fortæller Per Kristensen, der har taget turen fra Jelling til Hanstholm for at få et glimt af ellekragen.

 
 
Foto: Niels Vejsgaard / Seernes billeder
 
 
Foto: Niels Vejsgaard / Seernes billeder
 
 
Foto: Niels Vejsgaard / Seernes billeder

Burde være i Sydafrika

Ellekragen er ikke blevet set i Danmark siden 2010, mens den ikke har været forbi Thy siden 1980’erne.

Normalt ville trækfuglen være fløjet fra Sydeuropa til Sydafrika på nuværende tidspunkt, men kursen er altså i stedet blevet sat mod det vestjyske.

Derfor var biolog Peter Christiansen, der til dagligt bor i København, ikke i tvivl om, at han også ville tage turen til nationalparken for at opleve den usædvanlige fugl helt tæt på.

- Det er ikke så tit, vi har den her, så det er ikke så tit, man har muligheden for at køre ud og se den. Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået den set.

- Det er sådan en, man kigger efter i fuglebøgerne og drømmer om at se, lyder det.

Ellekragen har tidligere været ynglefugl i Danmark.

 
 
Foto: Niels Vejsgaard / Seernes billeder
 
 
Foto: Niels Vejsgaard / Seernes billeder
1:59