Fra ustabil barndom til mønsterbryder – Jasmin gør op med den sociale arv

Dette er et portræt i TV MIDTVESTs portrætserie ENESTÅENDE, hvor vi sætter fokus på ti midt- og vestjyske personligheder.

Jasmin Heilmann beskriver sig selv som en mønsterbryder, der har brudt den sociale arv.
Jasmin Heilmann beskriver sig selv som en mønsterbryder, der har brudt den sociale arv.
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Jasmin Heilmann kalder sig selv for mønsterbryder, og det er med god grund. For hun kunne snildt have fulgt i sin mors fodspor. Det havde betydet et liv uden uddannelse og med meget alkohol.

Sådan er det ikke gået for 18-årige Jasmin. Hun er ved at tage en HF-uddannelse på Thisted Gymnasium, og så drikker hun kun til fester.

Men det har været en lang rejse for den unge kvinde at nå dertil, hvor hun er nu. Hun har brugt store dele af sit liv på at få det drejet i en retning, så hun ikke endte som sin mor.

- Jeg tror, at det, der har været vigtigst i forhold til, at jeg er blevet en mønsterbryder, er, at jeg har accepteret, at jeg har haft en svær barndom, og at jeg har sagt ja til alle de tilbud, jeg har fået, og jeg har kunne snakke om mine problemer med andre mennesker.

Nu står hun frem og fortæller sin historie.

- Fordi det måske kan gavne andre og måske give lidt inspiration til, at alt nok skal gå, selvom det godt kan være lidt svært, og selvom man måske har en dårlig eller svær barndom.

Barndom i pleje

Da Jasmin Heilmann blot var fem måneder gammel, ønskede hendes mor, at Jasmin kom i aflastning eller pleje. Det endte med aflastning, indtil hun blev otte-ni år. Der kom hun i fuldtidspleje.

Det var det rigtige valg. Både for mor og datter. For moderen vidste inderst inde godt, at hun drak for meget, og for datteren var det vigtigt at få en stabil hverdag.

- Min mor var meget ustabil dengang. Hun kunne drikke på en torsdag, en fredag en tirsdag. Hun sørgede for, at jeg kom op og i skole og fik morgenmad, men hvad der så skete efter skole, det var meget ustabilt, fortæller Jasmin Heilmann om sin barndom.

- Det var meget utrygt, fordi jeg hele tiden havde bekymringer og tanker, som jeg måske ikke skulle have.

Livet i plejefamilien ændrede alt for den unge pige.

Nu havde hun daglige rutiner og folk i hjemmet, som hun ikke skulle bekymre sig om.

- Dengang, jeg begyndte at komme i pleje, tænkte jeg mere på min fremtid. Der gik det op for mig det med, at jeg sagtens kunne bryde min sociale arv og faktisk blive til noget og ikke ende som min mor.

Fortidens minder

Som med så mange andre unge mennesker kommer der en tid, hvor ens kammerater begynder at stifte bekendtskab med alkohol. Sådan var det også for Jasmin Heilmann.

- Dengang jeg kom i 7. Klasse, begyndte mine kammerater lige så stille at drikke og holde fester og sådan noget, hvor jeg ligesom holdt mig lidt tilbage og tænkte, at jeg skulle helst ikke ud i det der med fester og alkohol, fordi tænk nu hvis jeg blev afhængig af alkohol, ligesom min mor var blevet, fortæller hun.

Jasmin var bange for de konsekvenser, indtag af alkohol kunne få for hende, og derfor drak hun overhovedet intet.

Men med tiden fik hun tro på sig selv, og nu kan hun feste med klassekammeraterne og drikke alkohol uden at tænke på, om det ender galt.

Forholdet til moderen

I dag har Jasmin og hendes mor et forhold som så mange andre døtre har med sin mor. De snakker sammen hver dag, men sådan har det ikke altid været.

Det er et forhold, der har udviklet sig med tiden.

- Mit forhold til min mor har svinget rigtig meget. Da jeg var mindre, var jeg rigtig glad for hende og elskede hende rigtig højt, og det gør jeg jo stadig. Men der var lige på nogle tidspunkter, hvor jeg sagde stop. Der var faktisk et år, hvor jeg slet ikke havde kontakt med hende, for jeg sagde, at jeg ikke kunne holde til alle de svigt, der kom, siger den nu 18årige HF-elev.

Jasmin Heilmann har brudt sin sociale arv, og med tiden har hun også forenet sig med sin mor.

- Jeg har tilgivet hende for det i dag og nyder rigtig meget hendes selskab.

Hvis Jasmin skal give ét råd til andre unge, som befinder sig i samme situation, som hun selv har været i, lyder det sådan her:

- Jeg synes bare, det er vigtigt, at man ser i øjnene, at man godt kan have det svært, og at man måske har haft en svær barndom, men at man stadigvæk kan rette op på det.