Forskere vil avle ål i dansk fangenskab

Antallet af ål i naturen er faldet drastisk de seneste 30 år. Derfor har forskere siden 2005 arbejdet på at få ålen til at yngle i fangenskab. En vigtig brik i den forskning er voksne ål fra Vandet sø ved Klitmøller.

- Vi vil gerne have fisk her fra Vandet sø, fordi de giver os en rigtig god æg- og larvekvalitet i vores reproduktionsforsøg i Hirtshals. Så derfor er vi meget opsatte på at få fiskene herfra, siger Sune Riis Sørensen, Postdoc, DTU Aqua.

I Danmark er vi rigtig gode til at opdrætte fisk. Men ålen er ikke nogen helt almindelig fisk.

- Ålen er en meget speciel fisk. Det er en meget fantastisk fisk, som har de her livsstadier, som er så forskellige, siger Jonna Tomkiewicz, Seniorforsker, DTU Aqua. 

- De ål, der er gamle nok, vælger at svømme ud i havet her fra ferskvandssystemerne og så stikke næsen afsted vestpå mod Sargassohavet. Vi kan måske se 20-30 kilometer ud over havet her – ålen skal altså 6000 kilometer den vej vestpå, hvor den kommer over for at finde en mage og gyder, siger Sune Riis Sørensen, Postdoc, DTU, Aqua.

Forskere vil efterligne forholdene i Sargassohavet

I et stort forsøgsanlæg i Hirtshals arbejder forskerne fuld tid på at finde ud af, om de kan løse mysteriet om ålen. Forskerne vil forsøge at efterligne de forhold ålen har på dens lange vandring til Sargassohavet.

- Først kommer de ind i ferskvand, og så salter vi op, sådan at de efterhånden bliver vænnet til at være i saltvand. De skal ikke have en chok, men de vænner sig langsomt til det, ligesom de ville ude i naturen, hvor de vandre ud i havet, siger Jonna Tomkiewicz, Seniorforsker, DTU Aqua.

Siden 2005 er det lykkes at modne ålen og få mange og sunde larver.

- Vi er kommet er godt stykke vej. Hvis man tænker på, dengang vi startede i 2005 og vi havde de første resultater, så sagde alle: Glem det, det kan ikke lade sig gøre. Og nu siger alle: Det er et spørgsmål om tid, siger Jonna Tomkiewicz, Seniorforsker, DTU Aqua.

- Deres larvestadium varer flere hundrede dage, og vi skal have dem til at leve af noget, som ikke nødvendigvis er 30 slags klangrum ude fra Sargassohavet. Vi skal gerne lave en eller anden form for foder til dem, som er nemt at have med at gøre i kultur, siger Jonna Tomkiewicz, Seniorforsker, DTU Aqua.