Flystyrt: Flere ulykker med ultralette fly

Siden 2007 er der registeret godt 100 ulykker med flytypen Ultralet fly i Danmark. Med dagens fatale ulykke i Sønder Vorupør er antallet af dræbte oppe på fem.

Ultralet-fly.jpg

I følge en havariopgørelse fra Dansk Ultralet-flyver Union så er der siden 2007 registeret 94 havarier og såkaldte hændelser med Ultralet fly i Danmark. I langt de fleste tilfælde har der ikke været registreret personskade. Med dagens flystyrt ved Sønder Vorupør, hvor piloten, en 66-årig mand fra Thisted omkom, er antallet af dræbte i uheld med denne flytype oppe på fem siden 2007.

30-årig omkom i 2010

I oktober 2010 omkom en 30-årig mand fra Silkeborg-området, da et ultralet flystyrtede til jorden ved flyvepladsen på Skinderholmvej i Sunds ved Herning.

Den 30-årige havde trænet starter og landinger, men umiddelbart efter en start begyndte flyet at krænge mod venstre og styrtede ned fra 30-40 meter. Ifølge vidner lød det, som om motoren pludselig satte ud.

Piloten blev erklæret død af en tilkaldt læge, og ulykken blev efterfølgende undersøgt nøje af havarikommissionen. Dog uden at man nogensinde fandt ud af, om der lå en teknisk eller menenskelig fejl bag ulykken.

Flytype under 450 kilo

Betegnelsen "Ultralet fly" er dækker over mange forskellige typer af motorfly. Fælles for flyene er, at de ikke må veje mere end 450 kilo, og at der højst er plads to personer i maskinen.

En stor del af flyene er i dag fremstillet i komposit eller aluminium og okan flyve med hastigheder på helt op til 330 kilometer i timen.

Se indslag fra 2010 om sikkerheden i de ultralette motorfly:

1:44