Flyrute fra Thisted på tale

Flyselskabet Sun-Air overvejer at åbne flyruten mellem Thisted og København. Det skriver nordjyske.dk

23112012thisted.jpg

Der kan være åbnet en dør på klem for at flyruten mellem Thisted og Kastrup genopstår.

 - Vi har søgt om "slots" et års tid frem, siger kommerciel direktør i Sun-Air Kristian Tvergaard til nordjyske.dk

Slots er en betegnelse for de minutter, hvor et fly må starte eller lande i en lufthavn.

Kristian Tvergaard forklarer dog, at de slots, som de har søgt i Kastrup Lufthavn, ikke er bundet til en bestemt lufthavn i Danmark.

Kan være Thisted Lufthavn

Kommerciel direktør i Sun-Air Kristian Tvergaard er dog åben overfor, at en rute fra Kastrup kan gå nordvestover til Thisted.

 - Hvis forudsætningen er til stede, er ruten da en mulighed, siger Kristian Tvergaard.

Thisted Lufthavn er på nuværende tidspunkt ikke godkendt til normal passagertrafik.