Flere aflysninger på Thybanen - Nu arbejder Arriva på løsning

Den fremtidige togdrift skal sikres, og derfor skal et signalsystem fikses. Det har været nødvendigt med flere afslyninger.

Det tekniske arbejde på Thybanen vil fortsætte frem til påske.
Det tekniske arbejde på Thybanen vil fortsætte frem til påske.
Foto: Lasse Dieckmann, TV MIDTVEST

Udskiftningen af et signalsystem er årsag til stor frustration for pendlere, der benytter Thybanen.

Arriva og Banedanmark har været nødt til at aflyse 12 afgange den seneste måned som følge af arbejdet.

- Fra man slukker det gamle signalsystem og tænder det nye signalsystem, er der nogle folk, der skal lave noget arbejde, og det kræver selvfølgelig, at togene står stille i det tidsrum, siger Erik Vestergaard Møller, der er sikkerhedschef ved Arriva Tog.

Flere af togaflysningerne har været planlagt, og det er fremgået af Arrivas rejseplan, at der er også indsat togbusser for at få passagerer frem i tide.

Effektivisering kan betale sig

De fraværende toge er et problem for studerende, der benytter Thybanen hver eneste dag og bliver forhindret i at nå frem til undervisning i tide.

Selvom arbejdet giver forsinkelser, så vil det på længere sigt give færre problemer med teknikken.

- Thybanen er traditionelt set et af landets højeste punktlighedstal, og vores forventning er, at vi - mindst - kan holde det niveau, når det nye signalsystem er fuldt udrullet, og vi har kørt med systemet et kort stykke tid, siger Thilde Restofte Pedersen, der er områdechef for Banedanmark

Når signalsystemet er udskiftet, kan alle passagerer forhåbentlig forvente, at togene på Thybanen kører til tiden.

Arbejdet forventes at fortsætte indtil påske.