Fire høns og en kanin stjålet fra børnehave

Et hønsehus, der hører til en børnehave i Thisted, er blevet brudt op, og der er blevet stjålet fire høns og en kanin.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Johan Gadegaard / Ritzau Scanpix

Børnene i Dronning Louises Børnehus i Thisted mødte mandag ind til et tomt hønsehus.

I løbet af weekenden blev hønsehuset sparket ind, og der blev stjålet fire brune høns og en brun kanin.

- Der sket ikke ret tit, og hvad skal man med en høne? Jeg tror, det er drengestreger, for det har ikke noget med værdi at gøre, siger Jørgen Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

En høne fundet

Tyveriet af dyrene blev anmeldt mandag formiddag, og i går aftes dukkede en af de stjålne høns så op.

Lidt over klokken 21 fandt en mand en hånd i et cykelskur ikke langt fra børnehuset.

- Manden tog sig af hønen og er nu sat i kontakt med børnehuset, så hønen kan komme tilbage til dem, siger politikommissæren.

Der er fortsat ingen spor efter de tre andre høns og kanin.