Færre træer fældes i Østerild

21 hektar skov skal alligevel ikke fældes i Østerild Klitplantage.

osterild.jpg

Der skal fældes færre træer end først forventet i plantagen ved Østerild, hvor det nationale testcenter for vindmøller er ved at blive rejst.

DTU Vindenergi har fundet frem til at 21 hektar skov mindre end først beregnet skal lade livet.

Påvirker ikke vindforholdene alligevel

De 21 hektar står øst og nord for mølletårnene, og det er nu vurderingen, at de ikke kommer til at genere de helt særlige vindforhold, der skal bruges af testcentret.

- Politikerne ville have os til at fælde så lidt skov som muligt, når vi skabte plads til centret. Det har vi arbejdet målrettet efter, siger skovrider i Naturstyrelsen, Ditte Svendsen.Og hun kan nu nedjustere kravet af fældninger i området fra 266 til 245 hektar.

I alt havde Naturstyrelsen fået lov til at fælde op til 450 hektar skov i forbindelse med etablering af centret. Tilbage i 2010 blev det beregnet at der ville være behov for at fælde 266 hektar.